”Vi skal turde tale om døden uden grund,” siger Esben Dalgaard. Han mener, at danskerne er alt for berøringsangste over for døden – og det skader os mere end det gavner. Det vil vi i DOF forsøge at ændre på.

Aftenskolen skal turde indbyde til debat om selv de sværeste emner – og nu forsøger vi at tage livtag med døden. Er det noget for dig og din aftenskole?

Døden er en uomtvistelig del af livet, men den kan være svær at forholde sig til. Den gennemsnitlige dansker har svært ved at tale om døden – og jeg må indrømme, jeg også finder det specielt overhovedet at skrive denne artikel. Denne distancering får nogle gange uheldige følger. Især når døden rammer pludseligt og overraskende. For så tvinges vi – nogle gange uden varsel – til at håndtere en masse ting, der følger med et dødsfald. Både følelsesmæssigt og helt lavpraktisk. Hvis vi bliver bedre til at tale om døden, får vi et mere naturligt forhold til den. Og så bliver det alt andet lige nemmere at være i det, når døden kommer os nær. Både pludseligt – og ved mere langstrakte forløb.

Tema på DR’s kanaler

DR ruller i denne tid temaet ”Vi taler om at dø” ud på alle sine mediekanaler.

I ’Mit testamente’ forholder blandt andre Anders Lund Madsen sig til, hvordan hans hustru og otte børn skal arve ham, hvis han går bort. Vi kommer tæt på Anne Hjernøe og hendes datters håndtering af mandens og faderens død for halvandet år siden i ’Anne og Sorgen’. Og skuespilleren Esben Dalgaard, der selv er livstruende syg, er vært i ’Min sidste gave’, hvor fire uhelbredeligt syge danskere giver en sidste gave til deres nærmeste.

Vi skal ruste os til døden

Og netop Esben Dalgaard vil gerne slå et slag for, at vi alle sammen bliver bedre til at tale om døden som en naturlig del af livet.

”Vi skal turde tale om døden uden grund,” siger han. Dermed mener han, at vi skal turde tale om det, selv om der ikke er en umiddelbar grund til det. Så er vi bedre rustet, når der uvægerligt opstår en grund.

Esben oplevede selv, hvor traumatiserende for alle det var, da han skulle fortælle sin familie om sin alvorlige sygdom. Det mener han, vi bør kunne undgå – eller i det mindste mildne. Derfor har han undersøgt, hvordan man i andre kulturer har døden tættere på livet. For eksempel har han besøgt Mexico under ’De Dødes Dag’, hvor mexicanerne fester og fejrer deres afdøde.

”Danske børn lærer fra de er helt små at cykle, og derfor er de gode til det, når de bliver ældre,” forklarer Esben Dalgaard. ”I Mexico lærer de små børn om døden, og det følger dem også op igennem livet.”

Esben Dalgaard er allerede aktiv som foredragsholder, og han vil meget gerne ud til DOF’s aftenskoler og lægge op til debatter.

(Artiklen fortsætter efter billedet).