Fra kritik til konstruktiv dialog
Skrevet af:
Charlotte Lorenzen, Forperson Aftenskolernes Samråd i København
Udgivet 3. februar 2026
Aftenskolernes Samråd i København har grebet muligheden for at vise, hvordan livslang læring og demokratisk dannelse kan fungere som grundpiller i en levende, inkluderende by.
I de senere år har aftenskolerne i København oplevet faldende deltagertal, reducerede kommunale midler og en generel mangel på politisk opmærksomhed blandt andet i folkeoplysningsudvalget.
I stedet for at lade os kue af de vanskeligheder har vi i Aftenskolernes Samråd i København valgt en anden vej. Hvor tidligere fokus hovedsagelig lå på kritik af nedskæringer, har samrådet i dag vendt blikket mod konstruktiv dialog med politikere, partnerskaber med forvaltninger, foreninger og erhvervsliv og en målrettet strategi for fremtiden.
Vi vil undersøge, hvilke udfordringer kommunens forvaltninger har i forbindelse med at imødekomme borgernes behov, og vi vil pege på, hvor aftenskolerne kan være bindeled og medvirke til en demokratisk dialog mellem kommunen og borgerne.
5-årig strategi
I begyndelsen af 2025 søgte vi folkeoplysningsudvalget og fik midler fra Aftenskolernes Udviklings- og Aktivitetspulje til at arbejde med en 5-årig strategi.
Strategien har til formål at revitalisere samarbejde på tværs af aftenskolerne og mellem aftenskolerne og kommunens forvaltninger samt arbejde med partnerskaber, der rækker ud over projektbaserede tilskud og i stedet bygger på langsigtet fælles ansvar.
I stedet for kun at klage over besparelser begyndte samrådets repræsentanter i folkeoplysningsudvalget at fortælle, hvad aftenskolerne kan tilbyde, og hvordan vi kan bidrage til kommunens overordnede mål. Dette skifte fra protest til samarbejde har i højere grad gjort samrådet til en værdiskabende samarbejdspartner snarere end blot en kritiker, og har givet os en stærkere position i forhandlinger om budgetmidler og i udformningen af politiske beslutninger, der påvirker folkeoplysningens fremtid.
Et vigtigt skridt har været samarbejdet med Partnerskabshuset Krydsfelt, som har ydet strategisk rådgivning inden for projektstyring, fundraising og opbygning af partnerskaber. Vi er klar over, at vi som aftenskoler også har brug for at forandre os på flere områder, og Krydsfelt hjælper samrådet med at udforme en partnerskabsplan, der konkretiserer, hvordan aftenskolerne kan identificere lokale partnere, udarbejde fælles ansøgninger om midler fra både kommunen og private fonde og måske implementere målinger af kursuseffekt. Ambitionen er, at aftenskolerne får et håndgribeligt værktøj til at udvikle sine partnerskabskompetencer og til at dokumentere sine resultater.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Konference for aftenskoleledere og forvaltningsmedarbejdere på Vartov. Foto: Mathias Løvgreen
Hvert af de fem strategi-år har et særligt fokus
2025 var første år, hvor vi har arbejdet på at vise politikere og embedsfolk, at vi ønsker at bidrage til og få indflydelse på løsning af kommunens udfordringer.
Vi har udnyttet, at det var året for kommunalvalg og afholdt en række debatarrangementer på udvalgte aftenskoler med fokus på kultur, på folkesundhed og på psykisk sårbarhed. Vi har diskuteret ”vilde problemer” på en velbesøgt halvdagskonference med deltagelse af medarbejdere og ledere fra kommunen og fra aftenskolerne. Vi har fået blik for, at løsningerne på de komplekse ”vilde problemer” måske netop ligger i, at borgerne deltager i en samskabelse med det kommunale system.
I 2026 skal vi fortsætte med at samarbejde tæt med kommunens politikere og forvaltninger, og vi skal derudover fortsætte indsatsen ved at etablere fundamentet for et tættere samarbejde med foreninger og frivillige fællesskaber i civilsamfundet. 2027 og 2028 sætter fokus på samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og endelig forventer vi at samkøre erfaringer i 2029.
(Artiklen fortsætter efter figuren).

Første års resultater
- Vi har etableret et fælles strategisk afsæt blandt aftenskolerne, der tidligere har arbejdet parallelt og ikke har haft en samlende tilgang og fortælling.
- Vi har positioneret aftenskolerne som relevante samarbejdspartnere for kommunen på områder som trivsel, sundhed og fællesskab.
- Vi har udviklet nye relationer og dialoger med centrale forvaltninger i Københavns Kommune og med medlemmer af folkeoplysningsudvalget.
- Vi har opbygget organisatorisk kapacitet i samrådet og de deltagende aftenskoler til at arbejde strategisk og tværgående.
Første års indsigter
- Klare mål er afgørende – uden tydelighed omkring formålet bliver samarbejdet uklart.
- Nye logikker kræver nye tilgange – de vante metoder fungerer ikke altid i tværsektorielt samarbejde.
- Partnerskabende ledelse betyder at oversætte mellem systemer og mennesker og skabe rammer for fælles handling.
Strategisk arbejde i mindre kommuner
Erfaringerne fra København giver flere klare pointer, som også mindre kommuner kan drage nytte af. Hver kommune har egne, lokale udfordringer. Hvis aftenskolerne tager udgangspunkt i disse udfordringer og samler de lokale aftenskoler omkring en fælles vision – en kort, klar mission om, at livslang læring og demokratisk samtale skal være en grundpille i lokalsamfundet – så har man en fælles ramme, som giver et udgangspunkt for både interne beslutninger og ekstern kommunikation.
Dernæst kan en lokal “partner‑hub”, eksempelvis i et bibliotek eller kulturhus, fungere som mødested for forskellige aktører, så de kan udveksle idéer og koordinere ansøgninger om støtte.
Strategimodellen er også brugbar for mindre kommuner; I stedet for at lancere store, risikofyldte projekter kan man starte med små pilotprojekter – for eksempel et kursussamarbejde med byens sundhedshus – og justere ud fra konkrete resultater.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Konference for aftenskoleledere og forvaltningsmedarbejdere på Vartov. Foto: Mathias Løvgreen
Vis politikerne jeres resultater
Selvom ressourcerne kan være begrænsede, er det stadig muligt at indsamle enkle målinger som antal deltagere, tilfredshedsscore og antal nye samarbejdspartnere. Disse data kan præsenteres i korte rapporter til kommunalbestyrelsen og bruges som argumentation for fortsat finansiering. Endelig er borgerinddragelse afgørende: Ved at invitere lokale beboere til workshops, spørgeundersøgelser eller åbent hus‑arrangementer får aftenskolerne direkte feedback på, hvad der efterspørges, og giver politikerne et konkret grundlag for at prioritere midler.
Vi arbejder målrettet på at vise de kommunale politikere, at vi i aftenskolerne – vil forskel fra de ekkokamre, som ofte præger den offentlige debat – har muligheden for at samle myndige borgere i forpligtende fællesskaber, hvor mennesker mødes på tværs af baggrund, værdier og interesser. I en tid, hvor alle taler om vigtigheden af netop fællesskaber, vil vi vise, at aftenskoleundervisning i kor, keramik, yoga, sprog og mange flere fag kan medvirke til at skabe grobund for nye relationer, så samtaler og samvær bliver mulige og centrale mellem borgere, kommune og aftenskoler.
Den vigtigste lektie
Den vigtigste lektie er, at aftenskolerne har værdi i egen ret, men at vi også kan positionere sig som en værdiskabende samarbejdspartner, der vil tage samfundsansvar og aktivt bidrage til løsning af politiske og sociale udfordringer.
Så længe aftenskolerne holder fast i en positiv, handlingsorienteret holdning, vil vi kunne navigere gennem økonomiske udfordringer og politiske forandringer og fortsat spille en central rolle i Danmarks kulturelle og sociale landskab.