DOF i modvind

Dansk Oplysnings Forbund er et mangfoldigt arbejdsfællesskab, og vi står vagt om vores fundament, som er de enkelte, selvstændige aftenskoleforeninger – også når vi mærker vinden på næsen. Men i denne tid oplever vi desværre mere modvind end sædvanligt. Torben Stenstrup fortæller her om konflikterne – og hvorfor vi står fast på vores ret som et fællesskab af frie og lokalt forankrede aftenskoler.

I Dansk Oplysnings Forbund har vi gennem et stykke tid oplevet en række konflikter med de fire andre oplysningsforbund, som vi normalt har et godt forhold til.

Vi kan mærke, at spændingerne på landsplan nu enkelte steder får indflydelse på det lokale samarbejde mellem aftenskolerne, mens både kommuner og andre aktører også begynder at spørge: ”Hvad er det egentlig, der foregår med DOF og de andre landsorganisationer?”

Som vi ser det, har der altid været en naturlig konkurrence og positionering mellem aftenskolerne – med plads til de forskelligheder, der kendetegner os i form af interesser, målgrupper, værdier og historisk ophav med videre. Vi har alligevel været i stand til at samarbejde om blandt andet fælles henvendelser til myndigheder, udviklingsprojekter, erfaringsudveksling imellem sekretariaterne og om det fælles IT-system ASA.

DOF sat uden for døren

Men nu er vi havnet i en situation, hvor DOF bliver beskyldt massivt for at være illoyale, lave undergravende virksomhed, stjæle andre forbunds skoler, overtræde datalovgivningen og være ansvarlig for at nedbryde aftenskolernes alliancer indefra.

Det er klart, at vi er uenige i beskyldningerne, og samtidig er vi forundrede over den ensidighed, der retter sig mod DOF fra de fire øvrige forbund (AOF, LOF, FOF og Fora) som kilde til alverdens synder.

Igennem længere tid har vi ihærdigt forsøgt at samle de fem landsformænd til et fysisk møde og appelleret til at skabe et dialogbaseret forum, hvor vi dels kan få lov til at forklare vores perspektiver – og dels forsøge at finde en fælles vej videre. Vi har flere gange foreslået, at vi kunne finde en uvildig konfliktmægler til at hjælpe os med denne proces. Men indtil videre er ingen af vores indlæg blevet imødekommet, og vi oplever en mur af tavshed på de overordnede linjer, mens flere og flere ’hændelser’ peger på DOF i det operationelle lag. Det synes vi i hovedbestyrelsen selvfølgelig er en trist og uholdbar situation. Ikke mindst fordi alle parter plejer at være optaget af folkeoplysning med demokratiske samtaler, hvor uenigheder og holdninger får luft, hvorefter enhver part kan træffe sine valg på et oplyst grundlag.

Det samlede konfliktbillede bygger på en række konkrete hændelser og påstande – og det fører for vidt at redegøre for det hele. Ikke mindst fordi nogle af konflikterne involverer andre parter, og udtalelser kan få konsekvenser i et retslig efterspil, som er under opsejling. Men især to elementer ser ud til at have stor vægt i den mistillid, som udtrykkes mod DOF.

Strid om forbundsskift

Det ene handler om, at DOF skal have stjålet 2½ aftenskole fra AOF.

I vores optik har to tidligere AOF-aftenskoler i Næstved og Hvidovre som selvstændige juridiske enheder på deres generalforsamlinger ændret i vedtægterne, hvorefter de har søgt om optagelse i DOF.

I Nordsjælland har nøglepersoner fra en AOF-aftenskole stiftet en ny aftenskole, som har søgt optagelse i DOF.

Der er selvfølgelig mange flere nuancer i ovenstående, men det sætter i hvert fald rammen for konflikten mellem AOF og DOF på landsplan.

Uenighed om fleksibel tilrettelæggelse

Det andet element handler om politisk interessevaretagelse på vegne af alle fem oplysningsforbund med et ønske om at ændre i folkeoplysningsloven, hvor DOF ikke er enige med de øvrige forbund.

Konkret handler det om et udtalt ønske om at fjerne loftet på 40 procent på den fleksibelt tilrettelagte undervisning, så aftenskoler kan lave 100 procent af undervisningen fleksibel. I DOF er vi glade for de fleksible tilrettelæggelsesformer, som vi mener sagtens kan udfoldes på spændende måder inden for det nuværende loft på 40 procent i alle landets kommuner. En ændring af loven bør i vores optik fokusere på den reelle udfordring – at skabe bedre rammer for, at mange flere aftenskoler og kommuner benytter sig af de fleksible tilrettelæggelsesformer.

Og vi ønsker ikke at fjerne loftet, for vi mener ikke, at det er dette element, som er en hæmsko for at udvikle aftenskoletilbud i mere fleksible formater. Vi frygter til gengæld, at fjernelsen af loftet vil åbne en ladeport til tilskudsrammen for de få kæmpestore aftenskoler, der har adgang til stor lokalekapacitet i egne ejendomme. Det handler ikke om, at vi ikke under andre forbund succes, men som hovedbestyrelse er vi optaget af, at der ikke finder en kannibalisering sted over for de øvrige aftenskoler i en given kommune, hvor tilskudsrammen i forvejen er utilstrækkelig.

Da vi nu ikke har et velfungerende samarbejdsklima i Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF), hvor de fem landsforbund har et formelt samarbejde, så har der ikke været mulighed for at drøfte uenigheder – eller kompromisforslag mellem aftenskolerne.

DOF går enegang

I stedet er ønsket om fjernelse af 40 procent-loftet båret frem af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), som også er en velvalgt forhandlingspart på vegne af 40 landsdækkende folkeoplysende organisationer (men aftenskolerne er altså kun de fem).

DFS har med stor succes arbejdet for at fjerne afbureaukratiseringen af foreningslivet, hvilket vi er glade for i DOF.

Men lige præcis den del med 40 procent-loftet er vi ikke enige om, og derfor har DOF afgivet et høringssvar til Kulturministeriet, hvor vi udtrykker vores tilfredshed med, at 40 procent-loftet ikke er fjernet i Folkeoplysningsloven.

Vores enegang for at beskytte vores 280 lokalt forankrede medlemsskoler bliver opfattet som illoyalitet og undergravende virksomhed. Selv mener vi, at en oprigtig invitation til at mødes mellem de fem landsforbund for at drøfte fælles løsninger, kunne have givet DFS et rent forhandlingsmandat, som vi alle kunne bakke op om. Også her er der flere nuancer og cases, men det tegner i hvert fald kernen til mistillid rettet mod DOF fra de fire andre forbund.

Opfordring til dialog

I hovedbestyrelsen ønsker vi at arbejde for en genopbygget tillid mellem alle fem forbund, og vi vil fortsat appellere til en dialogbaseret proces. Det er nok svært at finde en løsning lige nu, men vi ønsker ikke at optrappe konflikten yderligere. Måske tiden vil arbejde lidt for en løsning, og parallelt afventer vi udfaldet af afgørelser på nogle af de specifikke sager – herunder civilt anlagte søgsmål.

Hovedbestyrelsen opfordrer alle medlemsskoler til at søge det gode og brede samarbejde mellem aftenskolerne i de enkelte kommuner, herunder i samråd og folkeoplysningsudvalg. Men vi synes også, at I skal kende mere til konfliktsituationen mellem landsforbundene, da rygterne løber i hele landskabet. I løbet af april måned deltager jeg i alle fem regioners årsmøder, og her kan jeg give en status på situationen og svare på spørgsmål.

Opbakning til sekretariatet

I hovedbestyrelsen mener vi fuldt ud at kunne stå inde for vores handlinger, og vi har stor tillid til Henrik Christensen og hele vores sekretariat.

Vi er selvfølgelig ikke fejlfri, og vi har også undskyldt for konkrete hændelser over for de fire andre forbund.

I vores analyse handler uoverensstemmelserne ikke om illoyalitet – men om helt grundlæggende forskelle på organisering, kultur og værdigrundlag mellem forbundene.

Meget af det, der kendetegner DOF, har vi sat fokus på i vores nye strategi ”Tænd det lokale læringsfællesskab”. DOF består af frie og uafhængige aftenskoler, der selv har søgt medlemskab i en landsorganisation af frie aftenskoler, som arbejder for at styrke det tværgående fællesskab mellem skolerne og understøtte den enkelte medlemsskoles succes lokalt.

DOF inviterer forbundsløse aftenskoler

Ifølge Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo) er der cirka 500 lokale aftenskoler i Danmark, som ikke er medlem af et af dem fem oplysningsforbund. Dem vil vi gerne række ud til (gennem medlemsskolernes lokale kontakter) for at invitere dem til at blive medlem hos DOF.

Det gør vi ikke som en fjendtlig handling eller for at ’fiske’ skoler fra de andre forbund. Vi gør det for at konsolidere kræfterne omkring de selvstændige og lokalt forankrede aftenskoler, fordi vi oplever stigende krav til lovgivning, øget kompleksitet og et behov for en autentisk kommunal interessevaretagelse. Og vi tror, at en stor del af de 500 lokale skoler forsvinder de næste 10 år, hvis de insisterer på at stå uden for et landsforbund.

DOF i kommunale folkeoplysningsudvalg

I DOF har vi også sat fokus på at få valgt mange DOF-repræsentanter ind i de kommunale folkeoplysningsudvalg.

Det gør vi heller ikke som en fjendtlig handling, men for at styrke samarbejdet mellem lokalt forankrede skoleledere og kultur- og fritidsforvaltningerne, da rigtig mange beslutninger om aftenskolernes rammevilkår og udviklingsmuligheder foregår lokalt.

Vi har også i DOF en lang tradition for at stille os til rådighed for samarbejdende aftenskolesamråd, og vi har (i hvert fald hidtil) været anerkendt for at arbejde for det brede samarbejde og for at løfte hele aftenskolesagen. Som led i strategien vil vi også kontakte alle kultur- og fritidschefer i landets kommuner for at fortælle dem om DOF’s tilbud til de mindre aftenskoler uden for et landsforbund, som flere kommuner kører løn for. Herunder vil vi selvfølgelig også oplyse om den rådgivning på aftenskoleområdet, som DOF i mange år har været anerkendt for at tilbyde gratis til medarbejderne i kultur- og fritidsforvaltningerne. DOF er til for både små og store aftenskoler, der arbejder på et frit og selvstændigt grundlag – og vi tager åbenhed, medlemsdemokrati og dialog alvorligt hele vejen rundt.

Det blev en omfattende gennemgang af de verserende konflikter, men vi synes det er vigtigt at inddrage vores medlemmer i den udfordrende situation, som DOF er nødt til at navigere i.