Mangfoldighed i undervisningen

Skrevet af:
Pernille K.B. Henriksen, Lektor inden for pædagogisk og skolefaglig efter- og videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole
Udgivet 29. september 2025
Aftenskolens deltagere er ofte lige så forskellige som de veje, der har ført dem dertil, og holdene består derfor tit af deltagere med meget forskellige behov og forudsætninger. Få her en række gode råd til at styrke deltagernes motivation, overblik og trivsel.
I mange undervisningssammenhænge møder vi i dag en bredt sammensat deltagergruppe. Deltagerne kommer med forskellige forudsætninger, erfaringer og behov – både fagligt, socialt og kognitivt. Denne mangfoldighed stiller krav til os som undervisere: Hvordan skaber vi adgang til deltagelse for alle? Hvordan planlægger vi undervisning, der både støtter og skaber tryghed for alle, men særligt de af vores deltagere, for hvem det ikke altid opleves lige let at indgå i en undervisningssituation?
Undervisningens dobbelte kompleksitet
Undervisning er en kompleks aktivitet, som kræver, at deltagerne kan navigere på to planer samtidigt. På den ene side skal de tilegne sig ny viden og indgå i en faglig sammenhæng. Det kræver mentalt overskud, evne til at skabe overblik og kapacitet til at anvende ny læring. På den anden side foregår undervisningen altid i et socialt rum, hvor deltagerne skal kunne aflæse og agere i forhold til både udtalte og mere skjulte sociale koder.
Denne dobbelte opgave – at lære og at deltage socialt – kan være særligt udfordrende for nogle af vores deltagere, som for eksempel kan have vanskeligheder med at afkode sociale signaler, skabe overblik eller håndtere skift i aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at vi som undervisere arbejder med at skabe en oplevelse af sammenhæng i undervisningen for deltagerne.
Oplevelsen af sammenhæng
Oplevelsen af sammenhæng er en central faktor for trivsel og deltagelse. Den hjælper os med at håndtere de belastninger og udfordringer, vi møder – både i undervisningen og i livet generelt. Ifølge denne ressource- og mulighedsorienterede sundhedsteori består oplevelsen af sammenhæng af tre livslange læringsprocesser:
- Meningsfuldhed – at opleve, at det man deltager i, har værdi og relevans.
- Begribelighed – at kunne forstå og skabe sammenhæng i det, der sker.
- Håndterbarhed – at føle sig i stand til at håndtere de krav, der stilles.
Når disse tre elementer er til stede, styrkes deltagerens modstandskraft og evne til at lære og deltage. Der opstår en forbindelse mellem mestring og motivation, som er afgørende for en god undervisningsoplevelse.
Hvad kan udfordre oplevelsen af sammenhæng?
Der er flere forhold, som kan udfordre deltagerens oplevelse af sammenhæng i undervisningen. Her er nogle eksempler:
Sociale udfordringer
- Vanskeligheder ved intuitivt at forstå det sociale sprog og de tilhørende koder.
- Tendens til at tænke i absolutte baner i en verden, der er relativ.
- Usikkerhed i forhold til at aflæse egen og andres mentale tilstand i situationen
- Tilbageholdenhed i samtaler og fælles aktiviteter.
Kognitive udfordringer
- Vanskeligheder med at overskue helheder og planer.
- Utryghed og angst ved manglende struktur og forudsigelighed.
- Udfordringer ved at fastholde opmærksomheden på undervisningens væsentlige elementer.
- Reaktioner som hektisk adfærd eller at "klappen går ned".
Disse udfordringer kan føre til, at deltageren trækker sig fra undervisningen – enten fysisk eller mentalt. Derfor kan det være hjælpsomt at arbejde med en undervisningsstruktur, der hjælper deltagerne til at opleve overblik, genkendelighed og tryghed.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvad kan jeg gøre i undervisningen?
For at styrke deltagernes oplevelse af sammenhæng kan du, når du planlægger og gennemfører din undervisning, med fordel indtænke disse fire faser i opbygningen af din lektioner:
Opbygning af undervisningslektion
- Anslag
Det kan være en ide at tænke tiden lige før lektionen og den allerførste del af lektionen som en form for anslag. Anslaget er her, hvor vi som underviser og deltager kan komme til sted og opleve fælles grounding. Det er her du kan ”sætte rummet” med blik for stemning og fælleshed. Anvend for eksempel musik, når deltagerne ankommer i rummet.
Start gerne med en fælles tjek ind-runde eller en kort øvelse, der samler gruppen og skaber ro og fælles fokus.
- Indledning og introduktion
Præsentation af dagens program. Dette er med til at understøtte lektionens begribelighed. Det behøver ikke være alle små detaljer, der præsenteres, men giv gerne en overordnet præsentation af det forløb, lektionen forventes at komme igennem. Overvej, om dagens plan også skal præsenteres visuelt - brug for eksempel tavle, slides eller papir til at vise lektionens flow. Det skaber overblik og forudsigelighed.
En kort og præcis introduktion til dagens faglige begreber og opgaver hjælper deltagerne med at forstå, hvad der skal ske, og hvorfor. - Aktiviteter – lektionens krop
Lektionens centrale del – aktiviteterne – udgør undervisningens "krop". Her engageres deltagerne både fagligt og socialt, og derfor er det værd at søge en afstemt balance mellem det velkendte og det nye.
Når underviseren introducerer nyt stof, kan meningsfuldhed og håndterbarhed styrkes, hvis deltagerne oplever en form for optimal frustration – en tilpas udfordring, hvor de står lidt på tæer, men stadig har mulighed for at lykkes. Det er i dette spændingsfelt, læring opstår. Derfor er det vigtigt at tilrettelægge aktiviteterne med en lav indgangstærskel – så alle kan træde ind i undervisningens rum – men med høje forventninger, der motiverer og viser tillid til deltagernes potentiale.
I vekselvirkningen mellem nyt og genkendeligt stof, må man søge at skabe elementer af forudsigelighed og genkendelighed, hvor deltagerne kan finde ro til at opleve sig kompetente og trygge. Denne følelse af håndterbarhed og begribelighed kan at skabe overskud til at deltage i det sociale rum, som undervisningen også udspiller sig i. Samtidig er det hjælpsomt, at når deltagerne skal samarbejde, at samarbejdsformerne er så tydeligt rammesat, at deltagerne får svar på følgende spørgsmål:
- Hvad skal vi lave nu?
- Hvad er opgavens væsentlige fokus?
- Hvis vi skal samarbejde – hvordan skal vi så gøre det?
Når disse spørgsmål kan besvares tydeligt og konkret af enten underviseren eller deltagerne selv, styrkes deltagernes oplevelse af begribelighed og håndterbarhed. Det skaber tryghed og fremmer deltagelse – både fagligt og socialt.
Undervisningens tempo spiller ligeledes en væsentlig rolle. For mange skift mellem aktiviteter kan virke forstyrrende og skabe uro, mens for få skift kan føre til tab af opmærksomhed. Det handler om at finde en rytme, hvor der er plads til både fordybelse og variation – undervisningens flow.
- Afslutning – opsamling og grounding
Når vi ønsker at skabe genkendelige rutiner og forudsigelighed er det væsentligt at være lige så opmærksom på lektionens afrunding, som på dens opstart. Vær igen opmærksom på grounding og fællesskab, så både du og deltagerne har mulighed for at forlade lektionen med en form for ro og forbundethed, så man kan overskue at komme igen.
Mangfoldighed i undervisningen er ikke en udfordring, der skal løses – det er en mulighed for at udvikle vores praksis.
Refleksionsspørgsmål til dig som underviser
- Hvordan er dine lektioner opbygget? Kan du genkende de fire faser?
- Hvad gør du for at hjælpe deltagerne til at deltage i det sociale fællesskab? Hvordan får man i din undervisning adgang til at ”træde ind” i det fælles?
- Hvordan støtter du deltagerne i at skabe overblik, så de har mentalt overskud til at lære?
Afsluttende tanker
Mangfoldighed i undervisningen er ikke en udfordring, der skal løses – det er en mulighed for at udvikle vores praksis. Ved at arbejde med struktur, tydelighed og oplevelsen af sammenhæng kan vi skabe undervisning, der rummer alle deltagere og giver dem mulighed for at lære og trives.
Når vi som undervisere tager ansvar for at skabe trygge fællesskaber og inkluderende læringsrum, styrker vi ikke kun deltagernes faglige udvikling – vi bidrager også til deres personlige og sociale trivsel.
Yderligere inspiration og kilder
- Antonovsky (2000), Helbredets mysterium :at tåle stress og forblive rask, Hans Reitzel,
- Institut for psykologi, KU (2015) ABC for mental sundhed, teoretisk fundament, https://psy.ku.dk/abc/hvad-er-abc/teoretisk-fundament/
- Brodersen, P. (red.) (2020). Didaktisk dramaturgi, Didaktisk Opslagsbog. Hans Reitzels Forlag.
- A.V. Fleischer & K. From (2015) Eksekutive funktioner hos børn og unge Dansk Psykologisk Forlag
- B.H. Elvén (2023) Kort og godt om autisme, Dansk Psykologisk Forlag
- Helmke (2011) Hvad vi ved om god undervisning, Dafolo
- H. Meyer (2005) Hvad er god undervisning?,,Gyldendal.
- P.H. Thomsen & L.M. Bruun (2024) Kort og godt om ADD, Dansk Psykologisk Forlag
- P. Vermeulen (2023) Autisme og den forudsigende hjerne, Pressto