Aftenskolerne glæder sig til reelle tiltag
Skrevet af:
Henrik Christensen, Sekretariatsleder
Udgivet 20. juni 2025
Aftenskolerne er presset af unødigt bureaukrati, som stjæler tid og kræfter fra det folkeoplysende arbejde. De 51 anbefalinger fra Kulturministeriets partnerskab peger på nødvendige veje til forenkling – og nu er det op til politikerne at følge dem til dørs.
Det frivillige foreningsliv og aftenskolerne har i årevis råbt op om den voksende administrative byrde, der dræner engagement og tager tid væk fra det egentlige formål: at skabe levende fællesskaber og meningsfulde aktiviteter for borgerne i hele landet. Nu er der endelig kommet et konkret skridt i den rigtige retning.
De 51 anbefalinger fra det partnerskab, som Kulturministeriet har nedsat, er et længe ventet og nødvendigt opgør med bureaukratiet i det danske foreningsliv. Og det er på høje tid. Jeg hilser anbefalingerne velkommen. Det er en dagsorden, som er helt essentiel for foreningslivet generelt og aftenskolerne specifikt. Mange aftenskoler er i dag presset på de administrative opgaver, og derfor er det afgørende, at vi nu får reel politisk opbakning til at gennemføre lettelser.
Ensartede regler
Det er især i mødet med kommunerne, at mange skoleledere oplever, hvor tungt og uigennemskueligt systemet er blevet. De skal forholde sig til forskellige skemaer, procedurer og krav alt efter, hvilken kommune de arbejder i. Det er hverken effektivt eller rimeligt.
Hvis kravene til indberetninger og tilskudsregnskaber blev lempet, og der kunne ske en koordinering og samordning af retningslinjer på tværs af kommuner, ville det være en konkret og mærkbar håndsrækning. Fælles kommunale procedurer og retningslinjer vil også i højere grad muliggøre, at vi som landsorganisationer – gennem IT-systemer – kan sætte strøm til flere opgaver og aflaste skolelederne.
En sten i skoen: bankernes bøvl
Særligt glædeligt er det, at partnerskabet kommer med klare og utvetydige anbefalinger, som adresserer det bøvl, som aftenskolerne møder i samspillet med bankerne. Der er næppe noget område, som de seneste år har skabt mere frustration end bankernes krav om dokumentation, kontrol og procedurer, som sjældent er tilpasset foreningers virkelighed.
Her tillader jeg mig at være forsigtig optimist. Hvis anbefalingerne bliver fulgt op, kan det blive en kærkommen aflastning for vores skoleledere – og en lettelse for mange frivillige kasserere.
En lov, der skal understøtte – ikke hindre
Partnerskabet har også nogle forslag, som kræver ændringer af Folkeoplysningsloven. Det hilser jeg velkommen. Vi har brug for mere fleksible rammer for aftenskolerne – og gerne i et omfang, som ikke ’bare’ er mere frihed under de fleksible tilrettelæggelsesformer, som vi kender dem i dag.
Det er dog værd at bemærke, at der ikke i partnerskabet er enighed om at åbne loven for justeringer. Det er ærgerligt. For hvis man virkelig vil afbureaukratisere, må man også turde se på de lovgivningsmæssige rammer, som i dag sætter begrænsninger.
Når det er sagt, mener jeg, at eventuelle ændringer i Folkeoplysningsloven ikke må ændre på den som grundlæggende ramme for det lokale engagement og foreningsdemokrati i jagten på forenkling. Det ville være at skyde sig selv i foden. Men at loven skal kunne rumme en tidssvarende virkelighed og give rum for lokale løsninger, er ikke det samme som at afvikle det lokale fællesskab – tværtimod.
En opfordring til politikerne
Det vigtige nu er, at anbefalingerne ikke blot bliver gode intentioner og samler støv på en hylde. Jeg håber, at man politisk vil leve op til ambitionen om at afbureaukratisere og give civilsamfundet – og ikke mindst de frie, uafhængige og lokalt forankrede aftenskoler – den tillid og arbejdsro, vi har brug for.
Og Kulturministeren har heldigvis også lovet, at vi vil se tiltag hurtigt efter sommerferien. Det vil vi holde øje med.
